Vejledning til at gemme en cache

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Før du lægger din første cache, er det en god ide at lure hvordan andre har gjort det. Det er svært at opstille generelle vejledninger i hvor mange cacher du skal finde af den ene eller anden slags cache, før du selv bør gå i gang. Hvis du kaster dig for hovedkulds ud i det, risikerer du at du får gemt cachen på en sådan måde at den hurtigt forsvinder, eller at du får angivet dens placering forkert. Især er der ofte problemer med udregning af koordinater hvis du laver en cache som en multi-cache eller mystery.

Finde et egnet sted[redigér]

Når du vil gemme en cache et bestemt sted, vil det ofte være fordi du finder at netop dette sted er værd at besøge. Find et sted, der enten er meget smukt, historisk spændende, eller interessant på den ene eller anden måde. Nogle geocachere vil blive skuffet hvis de kører langt efter en cache, som bare er smidt et kedeligt sted på f.eks. en rasteplads eller på et direkte ulækkert sted. Så find et sted du gerne vil vise frem til andre. Dette kan dog konflikte med lokale bestemmelser, som vi som geocachere er forpligtet til at overholde. Sørg altid for at have en aftale med den der ejer grunden, før du lægger en cache.

Som en undtagelse kan du lægge en cache i Statsskovene ved at følge vejledningen her [naturstyrelsen.dk] hvor man blot efterfølgende skal indrapportere udlægning til det lokale skovdistrikt.Det er dog ikke sikkert de vender tilbage med et svar.

Naturstyrelsen har opfordret til følgende:

"Det vil være rigtig godt, hvis I på nogen måde kan gøre det til en regel, at cacher ikke anbringes i dyrs boliger eller opholdssteder. Det kan være i deres reder, huler eller lignende, så der ikke opstår problemer med sjældne dyr. Nogle af de dyr vi har i skovene er som eksempelvis grævlinger meget følsomme over for forstyrrelser, så vi kan på sigt gøre det svært for dem at finde ro til at yngle og hvile, hvilket vil betyde, at de muligvis forsvinder. Det vil være rigtig ærgerligt, synes vi."

Vær i den forbindelse opmærksom på fuglehuse at der kan være rigtige og geo-skjul - oftest kan man se det på hullet.

Du må ikke udlægge caches i naturzoner.

Du kan finde inspiration til gode og egnede steder i litteratur i denne henvisning.

Når du jvf. ovenstående har fundet et egnet sted kan det godt være at du er nødt til at gemme cachen et stykke fra det sted hvor f.eks. den kønneste udsigt er, men det kan du jo nævne i din beskrivelse.

Det gælder nu om at finde et egnet sted til at lægge cachen. Når du har fået lidt erfaring i at finde andres cacher (prøv at finde nogle i et område der ligner det du vil bruge), opdager du hurtigt nogle traditionelle steder. I skoven er gode gemmesteder f.eks. under nogle rødder, i en stub, et hult træ, mellem grenene i et træ, hængende i et træ, under en sten, i en stendynge osv. Ifølge reglerne må du ikke grave cachen ned, men du må gerne dække den til med f.eks. grene og blade.

I byen kan det straks være sværere at finde et godt sted, husk at der ofte er gartnere og andre der vedligeholder parker og bede, og som ikke lige har et forhold til geocaching. Derfor er mikrocacher mere populære i byerne, hvor de kan fastgøres med en magnet til en genstand af metal, eller du kan finde på en snedig måde at camouflere cachen.

Når du har fundet stedet skal du udmåle koordinaterne til din cache. Følg vejledningen i linket. Det er ofte ret svært at angive nogle koordinater som andre skal kunne finde evt. med andre typer af GPS-modtagere

Vælge type[redigér]

I dette Link finder du en oversigt over forskellige cachetyper. Den mest almindelige type er traditionel hvor man blot finder cachen vha. de angivne koordinater. En lidt mere avanceret form er en multi-cache, hvor man først skal løse nogle opgaver for at få tallene til den endelige cache's placering. Endelig kan du lave en mystery hvor man skal have/finde noget viden om et bestemt emne før man kan finde den endelige cache. Yderligere cachetype må du læse om i dette Link.

Vælge størrelse og beholder[redigér]

I dette Link finder du en oversigt over forskellige cachestørrelser. Der er mange der mener at mikrocacher ikke hører hjemme i en skov, men modsat kan man godt bruge dem hvis man har behov for nogle mellem-cacher i en længere mystery. Husk på at nogle/mange geocachere ofte har børn/børnebørn med på geocachingtur, og det derfor er lidt af en skuffelse for dem hvis den endelige cache "bare" er en mikrocache. Man bør selvfølgeligt opgive cachtypen når man offentliggør sin cache, således at geocacherne kan afstemme deres forventning. Husk på at jo større cachetype du vælger jo bedre bør camuflagen være.

Du skal også vælge en passende cachebeholder. Husk på at cachen vil blive udsat for vind og vejr, så en vis vandtæthed vil være en rigtig god ide.

Small regular eller large cacher[redigér]

Hvis cachebeholderen ikke kan forventes at være helt vandtæt, kan det være en fordel at putte logbogen i en separat plastikpose. Så holder den bedre hvis cachen bliver våd. Herefter er en blyant en god ting. Især i frostvejr kan en kuglepen miste evnen til at skrive. Der kan også lægges en blyantspidser og et viskelæder, men begge dele kan blive ulækre af at ligge der længe, og det er ofte bedst bare at satse på at en geocacher der finder cachen, også spidser blyanten med en medbragt blyantspidser.

Man bør lægge en forklaring til mugglerne, en såkaldt cache note (på dansk ofte kaldet stash note). Du kan hente eksempler på cache noter via geowiki-artiklen, eller på geocaching.com's hjemmeside under "Hide and seek a cache" i højre side.

Endelig er der byttetingene (som nogle tidligere også kaldte SWAG). Da det ofte er børn der bytter, skal du prøve om du kan finde nogle ting der vil gøre dem glade. Tingene behøver ikke at koste ret meget, men hvis du af en eller anden grund ønsker et højere niveau i din cache, skal du nok gøre opmærksom på det i beskrivelsen.

Micro- og nanocacher[redigér]

I en microcache er der som regel ikke plads til ret meget andet en logbogen, som her oftest udformes som en logstrimmel eller som en lille aflang bog der passer i cachen. Der er tradition for at geocacheren selv må have skriveredskab med, og der er ofte heller ikke plads til en cache note. Du bør dog stadig sikre sig at den der finder geocachen tilfældigt, kan se hvad der er tale om. En måde at gøre det på er at have en kort omtale af geocaching.com og cachens GC-kode skrevet på selve logstrimmelen. Der bør også være kontaktinformation til cacheejeren (e-mail-adresse eller telefonnummer). Brug gerne fortrykte strimler.

I en nanocache er der kun en logstrimmel i selve cachen. Selv her er det godt at nævne cachens GC-kode for at forebygge forvirring om hvilken cache man har fundet.

Ved mikrocacher og (især) nanocacher er der slet ikke plads til et FFC i selve cachen. Derfor tilbyder cacheejeren ofte at sende FFC'et pr. elektronisk post eller sneglepost. Eller også er FFC'et gemt lige i nærheden af selve cachen.

Markering af beholderen[redigér]

En geocache bør markeres tydeligt udenpå eller indeni, f.eks. i logbog eller på stash note, således at den kan identificeres som en fredelig lege genstand. Meget små beholdere er undtaget, de bliver ikke så let forvekselet med noget farligt.

Markeringen skrives på det lokale sprog, i engelsktalende lande bruges ofte "Official Geocache" samt DO NOT MOVE eller DO NOT REMOVE. I Danmark kan ordet SKATTEJAGT og GEOCACHE samt FLYT IKKE NOGET, NOGEN LEDER EFTER MIG, husk på at formålet er at afdramatisere et evt fund, samt at man håber på at en evt finder vil lade den ligge.

Det første indhold[redigér]

Der er ikke meget sjov ved at finde en tom beholder, og der skal under alle omstændigheder være en logbog i cachen. I Danmark er der desuden tradition for at lægge et FFC - dvs. et bevis eller diplom til den der først finde og logger cachen. Det er god stil at skrive i eller på logbogen hvad cachen hedder, hvilken GC-kode den har, og måske cacheejerens telefonnummer.

Gamle traditioner[redigér]

I Danmark var der tidligere en tradition med at putte en dåse Kippers i nye cacher, men traditionen er stort set forsvundet, bl.a. fordi et er uheldigt at lægge madvarer i en cache.

Det er generelt en dårlig ide at efterlade mad, slik, kage, eller sukker, i caches, og man bør fjerne det hvis man finder sådan noget. Sukker og fedtrester giver nærring til mug og bakterier der meget hurtigt vil gøre cachens indhold til en meget ulækker oplevelse. Se også: bytteting.

Skriv en cachebeskrivelse[redigér]

Du skal nu forfatte selve beskrivelsen til din cache. Her skal du først lave en kort overskrift, appetitvækker, således at en kommende geocacher kan danne sig et hurtigt overblik. Herefter skal du forfatte selve beskrivelsen.

Det er en god ide at forfatte cachen på mindst et fremmedsprog, da man ikke kan forvente at geocachere i andre lande behersker dansk. Om man skal bruge engelsk eller tysk kan afhænge af den del af landet man placerer den i, men generelt vil engelsk nok være et bedre valg. Husk at geocaching er en verdensomspændende sport/leg, og at der tit kommer turister i vores land, der også er geocachere.

Du kan sagtens lave en cachebeskrivelse med ren tekst, men ønsker du at formatere teksten med f.eks. farver, billeder, fed skrift, links osv. kan du finde hjælp til det i artiklen HTML i cachebeskrivelsen.

Billeder i cachebeskrivelsen[redigér]

Det er ikke nødvendigt at indsætte billeder på cachebeskrivelsen. Faktisk medbringer mange geocachere beskrivelserne i et format hvor billederne er fjernet. Betænk derfor at billeder, især ved cacher af typen Traditionel, kun bør indsættes af æstetiske årsager - som appetitvækkere. Af hensyn til de brugere der benytter et mindre browservindue, bør billeder ikke være bredere end 400-500 punkter (pixels).

Før du begynder at lægge billeder på dine cachebeskrivelser, skal du sørge for at dine billeder er i den rette størrelse, i et brugbart filformat og tilgængelige på nettet.

Som regel vil der være tale om billeder du selv har taget med dit digitalkamera. Disse billeder på adskillige MegaPixels er alt for store til web-sider. Du kan bruge et billedredigeringsværktøj til at formindske dine billeder.

Eksempler på FreeWare (gratis) redigeringsprogrammer til Windows:

Funktionen du skal bruge i disse programmer hedder "Resize / Resample". Herefter vælges File + Save as. Filtypen bør være JPG (JPEG). Når man gemmer et billede i JPG-format, kan man under avancerede indstillinger eksperimentere med forholdet mellem komprimeringsgrad og billedkvalitet.

Hvis du ønsker en helt simpel funktion til ændring af billeders størrelse, hvor operationen aldrig er længere væk end et højreklik, kan du benytte:

Nyere Microsoft office produkter har også denne funktion indbygget.

Uanset værktøj, så sørg for, når du ændrer størrelsen af et billede, at "Keep Aspect Ratio" er tilvalgt, således at proportionerne (som regel 4:3) bevares.

Billeder der vises på internettet skal fysisk placeres på en web-server. Til mange internet- og mobiltelefonabonnementer hører der en hjemmeside hvor det er muligt at "uploade" billeder med et FTP program.

Det letteste er nu at placere billederne direkte på geocaching.com. Når du har oprettet cachebeskrivelsen med type, størrelse, nickname, koordinater o.s.v., kan du klikke på "View listing" for at se beskrivelsens foreløbige udseende. Her kan du så klikke på "upload images". Udpeg billedet, skriv en kort titel og klik "Upload". Vend tilbage til cachebeskrivelsen og find linket til billedet nederst på siden. Nogle gange kommer linket først frem efter nogle minutters forsinkelse. Hvis dette er tilfældet, skal du klikke på browserknappen Opdater/Genindlæs til du ser billedlinket.

Billeder på geocaching.com må maksimalt have en bredde på 600 pixels og filstørrelsen må ikke overskride 125 KB. Hvis én af betingelserne ikke er opfyldt, nedsætter geocaching.com selv størrelsen, hvilket ikke altid er optimalt.

Hvis du ønsker at benytte billeder du har fundet på internettet, skal du huske at indhente tilladelse hertil. Offentliggjorte billeder er, med mindre andet er angivet, altid ophavsretligt beskyttede. Husk også at billeder af kunstværker kan være ophavsretsligt beskyttede.

Du er nu klar til at indsætte billedet med et HTML-mærke (tag) i cachebeskrivelsen. (<img src="billed-adressen" align="right">) align kan være left,right og placerer billedet til venstre eller til højre på hjemmesiden, udelades den indsættes billedet der i teksten hvor taggen er indsat.

Oprette cachen på geocaching.com[redigér]

På dette link kan du finde en skabelon til at oprette en cache på geocaching.com. Hvis du ønsker at cachen først bliver offentliggjort senere, fx fordi cachen bliver udlagt i forbindelse med et event, kan du bede om en forhåndsgodkendelse.

Inden du sender cachebeskrivelsen til godkendelse, er det en fordel hvis du kontrollerer den ved hjælp af tjeklisten for cachebeskrivelser, så du er sikker på at se at du ikke har begået nogen af de hyppigst forekommende fejl.

Anmelde cachen til ejeren af den grund du vil lægge den på[redigér]

På dette Link kan du (og skal, se ovenfor) anmelde cachen til Naturstyrelsen hvis den er placeret i en dansk statsskov.

Ligger den ikke i en statsskov, skal du søge om tilladelse til at udlægge cachen hos ejeren af den grund du vil lægge den på. Først skal du finde ud af, hvem ejeren er: Gå på http://www.ois.dk og vælg "avanceret søgning" (øverste højre hjørne). I pop up vinduet vælger du den kommune du skal lægge en cache ud i under feltet "ejendomssøgning via kort" og trykker "søg". Derefter skulle det være forholdsvis nemt at zoome til du har overblik over de enkelte matrikler. Når du er tæt nok på vælger du "udpeg ejendom" og klikker på matriklen, hvor efter alle oplysninger om ejendommen (incl. ejers navn) bliver vist i det første vindue. Derefter skulle det være nogenlunde simpelt at finde en adresse og et telefonnummer og kontakte vedkommende og spørge!

Vedligeholdelse af cachen[redigér]

Når du nu har fået din cache lagt og godkendt, vil de første geocachere strømme til. Regn med ti stykker i de første dage og 20 stykker over de første uger. Herefter vil interessen falde, og afhængig at tilgængelighed af cachen, kan der godt gå lang tid imellem at din cache bliver fundet. Derefter stiger sandsynligheden for at den bliver mugglet, dvs. ødelagt enten af dyr eller ubetænksomme medborgere. Du bliver derfor nødt til at erstatte/reparere cachen, således at den stadig fremstår som et attrativt mål for en tur i naturen.

Du kan eventuelt placere en TB eller en geocoin i cachen med jævne mellemrum, dette kan øge cachens mulighed for at tiltrække nye gæster.

Cacheejere får meget e-mail[redigér]

Når man er cacheejer, får man adskillige e-mails i forbindelse med godkendelsesprocessen, og derefter får man mail hver gang nogen skriver i cachens log. Du kan undgå at mail om geocaching oversvømmer din øvrige mailkorrespondance, ved at oprette en særlig e-mail-adresse til geocaching, som så er den du opgiver i din profil på geocaching.com.