Muggle

Fra Geowiki
(Omdirigeret fra Mugglet)
Spring til navigation Spring til søgning

Man siger at en cache er blevet mugglet hvis den er forsvundet eller ødelagt.

Det kan være en muggler som bevidst har stjålet/ødelagt den, men de mest almindelige grunde til at cacher forsvinder er at nogen tror at det er skrald eller den kan forsvinde pga. f.eks. oversvømmelse eller måske dyr?


Jeg kunne ikke finde en cache - den er helt sikkert blevet mugglet[redigér]

Måske den bare er godt gemt? Læs cachebeskrivelse, hint og andres logs grundigt, se om der evt. er et spoilerbillede.


Log et DNF hvor du skriver hvor grundigt du ledte. Har du et digitalt kamera med, kan du evt. tage et billede af stedet, hvor du mener den skulle være og sende det til cacheejeren med Pm. Ledte du meget grundigt det rigtige sted, eller kommer der flere DNF's i træk, vil cacheejer sandsynligvis tjekke om den stadig er der så snart han har tid.

Hvad kan jeg gøre for at undgå at min cache bliver mugglet[redigér]

  • Gem den et sted, der ikke kommer så mange mennesker.
  • Gem den godt på en måde, der gør det let for andre at gemme den igen.
  • Camoufler den.
  • ...

Hvad gør jeg hvis min cache er blevet mugglet[redigér]

  • Hvis du får uventede DNF-logninger på en af dine cacher, bør du logge en write note på den, hvor du skriver at du vil kikke til den hurtigst muligt. Hvor mange DNF'er der skal til før du bliver mistænksom, afhænger af hvor svær cachen er at finde.
  • Er du ud fra beskrivelserne i DNF'erne nogenlunde sikker på at cachen er mugglet, kan du straks disable den. Det gøres ved indgangen disable listing øverst til højre på cachebeskrivelsen. Senere, når cachen er klar igen, skal du ind og klikke på enable listing for at aktivere den.
  • Vil du vil lukke cachen permanent, skal du arkivere den.

Oprydning efter forsvundne cacher[redigér]

Det sker somme tider at cacheejeren lader være med at vedligeholde sin cache selv om meget tyder på at den er forsvundet. Ideelt set skal en cacheejer der ikke længere vil vedligeholde sin cache, sørge for at cachebeskrivelsen bliver arkiveret; men det sker at cacheejeren bare holder op med at interessere sig for geocaching eller for den konkrete cache uden at sørge for at den bliver arkiveret.

Cachegodkenderne rydder løbende op i de cachebeskrivelser der tyder på at en cache er forsvundet uden at cacheejeren har reageret på det. Det foregår i store træk på følgende måde:

  • En cache der har mange logninger af typen didn't find it uden efterfølgede logninger af typen found it, bliver disablet administrativt med en tydelig besked om at cacheejeren kan enable cachen på ny hvis den ikke er forsvundet eller hvis der bliver lagt en ny beholder ud. Cachegodkenderen skønner i hvert enkelt tilfælde hvornår det er relevant at disable administrativt, bl.a. ved at tage hensyn til cachens sværhedsgrad.
  • En cache der har været disablet af cacheejeren selv i længere tid (typisk mindst 2 måneder) uden yderligere forklaring, får en rykker i form af en note i loggen.
  • En cache der har fået en rykker eller er blevet disablet administrativt, bliver arkiveret administrativt uden videre hvis cacheejeren ikke har reageret inden for et vist stykke tid (typisk mindst 2 måneder).

Toa Ignika har skrevet mere om hvordan oprydningen foregår, i dette indlægforum.

Eksterne henvisninger[redigér]

Cachen er blevet væk!

5procent.png Denne artikel er kun påbegyndt.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den.