Nattecaching

Fra Geowiki
Version fra 21. maj 2014, 22:16 af M45B (Diskussion | bidrag) M45B (Diskussion | bidrag) (Kat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Nattecaching i Vestskoven

Nattecaching eller natcaching er når man tager ud for at finde cacher når det er mørkt. Dette kan være en ekstra udfordring, da cacher kan være svære nok at finde i dagslys, og i lyset fra lommelygterne kan man ikke altid overskue hvilken vej der er den smarteste at gå for at komme til cachen, så man risikerer at skulle krydse vandløb, gå igennem våd og smattet jord eller det der er værre. Men det kan også være en rigtig sjov oplevelse at rende rundt i skoven om natten.

Det er lettere at miste orienteringen om natten end det er om dagen, hvor man kan se bedre, så selvom man måske kun skal 200 meter ind i en skov for at finde en cache, kan det være en rigtig god idé at sætte et waypoint der hvor man parkerede bilen/cyklen, så man let kan finde tilbage.

Ved bycacher, som ligger på steder med mange mugglere, kan det være en fordel at komme om natten, hvor mugglerne sover, så man kan finde cachen i fred.

Lommelygter og pandelamper[redigér]

Nattecaching i Vestskoven

Hvis man tager ud og geocacher om natten, skal man selvfølgelig have en eller flere lygter med. Både lommelygter og pandelamper kan være relevante. Man skal også huske reservebatterier eller ligefrem en reservelygte, for det kan være meget ubekvemt at stå i en mørk skov uden brugbar lygte. Hvis man cacher meget om natten, vil det være mest økonomisk med genopladelige batterier.

Mange garvede natcachere har både lommelygte og pandelampe med.

Lommelygter[redigér]

En lommelygte som skal bruges til at finde reflekser med, skal kunne afgive en snævert fokuseret lysstråle og helst en lysstyrke på 200 lumen eller mere. Det er krav der især gælder hvis reflekserne skal findes et sted hvor der er baggundslys (i byer) eller hvis man skal kunne opdage reflekserne på afstande på 200-300 meter, sådan som mange natcacher i skove er udlagt.

Det er lettest at få øje på reflekserne hvis lommelygten holdes tæt på hovedet.

Ulempen ved en lommelygte er at man ikke har begge hænder fri. Når man skal indstille sin GPS, når man leder efter en cachebeholder, og når man åbner den eller skriver i loggen, er det bøvlet ikke at have begge hænder fri. I den situation ser man derfor somme tider geocachere stå med en lommelygte i munden.

Husk at en lommelygte der er stærk nok til effektivt at afsløre reflekser, også er stærk nok til at blænde andre, så man skal gøre sig umage for ikke at genere andre (ikke mindst trafikanter) ved at lyse dem ind i øjnene.

Pandelamper[redigér]

En pandelampe har typisk svagere og mindre fokuseret lys end en lommelygte. Den er god at orientere sig med når man går i mørke i skoven, og den har den fordel at man har begge hænder fri. Selv om den sidder tæt på øjnene, er den typisk ikke helt så velegnet som en lommelygte når man skal finde reflekser eller når man skal lyse ved et cachegemmested.

Regler for færdsel i skovene om natten[redigér]

Man skal være opmærksom på at cacher placeret i private skove, må man ikke finde om natten. I offentlige skove må man opholde sig hele døgnet, mens man kun må være i private skove i dagtimerne: I november, december, januar og februar må man være i private skove fra solopgang til solnedgang og resten af året kun fra kl. 7 om morgenen til solnedgang.

Cacher hvor man skal søge efter reflekser[redigér]

Nogle cacher er lavet så de kun kan findes når det er mørkt. Et gennemgående tema i den slags cacher er at man skal lede efter nogle reflekser. Reflekserne bliver synlige når man lyser på dem med en pandelampe eller en lommelygte der holdes tæt ved hovedet, men de er næsten umulige at få øje på i dagslys.

Den typisk natcache med reflekser er en multicache i en skov, hvor man får opgivet koordinaterne til et startpunkt. Herfra skal man få øje på en refleks. Når man går hen til den refleks man har set, skal man derfra finde den næste refleks. Sådan fortsætter man indtil man har nået den sidste refleks, som viser for slutcachen er. Man har ikke meget at bruge sin GPS til undervejs, men den er god at have når man bagefter skal finde ud af skoven igen. Her er nogle eksempler på den slags natcacher:

Den samme type multicache kan også laves som bycache. Et eksempel er:

Multicachen kan varieres på den måde at følgen af reflekser fører til indbyggede opgaver der skal løses ved hjælpe af en GPS, for eksempel et skilt med koordinaterne på den næste refleks. Eller man kan have en traditionel multicache hvor reflekserne skal bruges til at finde oplysningerne ude i terrænet. Det tema udnyttes i disse eksempler:

Det er også muligt at opgive en rute på forhånd. Opgaven bliver så at gennemføre ruten mens man leder efter reflekser. Reflekserne peger så på oplysninger som man skal samle sammen for at finde slutcachen. Her har man glæde af at have lagt ruten ind på sin GPS på forhånd, så man kan finde vej i mørket. Et eksempel er:

Reflekserne kan også være et tema i en traditionel cache eller ved et enkelt trin på en multicache som ellers ikke i sig selv er en natcache. Eksempler på dette ses ved:

Særlige hensyn ved udlægning af cachen[redigér]

Man kan gemme et waypoint på hver af de reflekser man sætter op. Det kan gøre det lettere når man i en fjern fremtid skal ud at vedligeholde cachen - og også når man i en endnu fjernere fremtid nedlægger cachen igen.

Man bør afprøve sin cache i mørke inden man sender den til godkendelse. Det gælder ikke mindst hvis man har sat reflekserne op om dagen.

Hvis man laver en cache baseret på reflekser i en løvskov mens der ikke er blade på træerne, skal man tænke på at sigtbarheden bliver meget dårligere når træerne springer ud.

Man kan godt lave en cache efter princippet slutcachen ligger ved den tolvte refleks, men så bliver cachen sværere at finde hvis der er en refleks der er blevet væk (eller hvis geocacheren har sprunget en refleks over). Hvis man vil undgå det problem, kan man have en særlig markering af slutstedet, som adskiller sig fra andre reflekser. I det hele taget kan man overveje om cachen kan tåle at en enkelt refleks eller to forsvinder uden at den bliver umulig at finde af den grund; det kan gøre vedligeholdelsen lettere.

Andre cacher der skal findes i mørke[redigér]

I København er der mindst 2 cacher som lettest bliver fundet om natten fordi man skal samle oplysinger fra belysning som er slukket om dagen:

Eksterne henvisninger[redigér]