Multi-cache
En multi-cache er en cachetype, hvor man skal til mindst et andet waypoint før man kan finde den endelige cache. På første waypoint skal man f.eks. finde en cachebeholder eller et skilt hvorpå koordinaterne til næste trin står. Eller man skal finde bestemte oplysninger på stedet (f.eks. tal på et skilt), som man sammen med beskrivelsen på cachesiden skal bruge til at regne de næste koordinater ud. Når man har fundet slutkoordinaterne, kan man finde selve cachen.
Der kan fx også være tale om af få anvist to eller flere steder hvor der skal indhentes oplysninger uden at rækkefølgen er vigtig. De enkelte steder angives som child waypoints.
På disse måder kan cacheejeren lede dig rundt og vise dig flere steder før du finder cachen.
En multi-cache kaldes somme tider for en gul cache. Farven stammer fra ikonet .
Indholdsfortegnelse
Child waypoints for multicacher[redigér]
Retningslinjerne forklarer forskellen mellem forskellige typer child waypoints. Oprettes et child waypoint af typen "Physical Stage", medtages denne position i minimumsafstanden mellem cacher. Oprettes det som "Virtual Stage", "Reference point" eller "Trailhead", indgår punktet ikke i afstandskravet. Når cachen oprettes, er det derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen[1].
Længden af en multicache[redigér]
Det anses for god stil at fortælle på cachesiden hvor lang turen er, så man har mulighed for at tage stilling til det inden man begiver sig ud på den. Ofte bliver slutcachen også lagt, så man ender tæt på hvor man startede, så der bagefter ikke er så langt tilbage til udgangspunktet.
Man kan også bruge et lille ikon på siden til at vise hvor lang turen er. For eksempel kan man på http://distance.erweha.eu/ hente et ikon som dette
En multi-cache kan være lige så lang det skal være uden at der er nogen regler der begrænser det. Der er heller ikke nogen regel om hvor langt der højst må være fra startkoordinaterne til slutkoordinaterne (i modsætning til mystery cacher).
Afgrænsning i forhold til mystery cacher[redigér]
Multi-cacher har det til fælles med mystery cacher at man ikke kender slutkoordinaterne på forhånd. Det er somme tider relevant at overveje om en ny cache bør klassificeres som multi-cache eller som mystery cache. Ofte er der ikke noget klart svar, og den ene klassifikation kan være lige så god som den anden. Her er er nogle observationer:
- Hvis nogle af koordinaterne fremkommer med en radiosender (typisk en chirp), kræver Groundspeaks regler at cachen oprettes som mystery cache.
- Hvis det kræver stor kreativitet, internetforbindelse i marken eller hjælpemidler ud over en sædvanlig GPS, papir og blyant at finde ud af slutkoordinaterne, er cachen snarere en mystery cache (af typen field puzzle) end en multi-cache.
- Hvis man skal aflæse og afkode en QR-kode (eller anden grafisk kode) i marken, typisk ved hjælp af en app på en telefon, er cachen snarere en mystery cache end en multi-cache, men der findes modeksempler.
- Der er tradition for at koordinatberegningerne i en multi-cache sagtens kan være lidt komplicerede, fx en Gade.
- Hvis cachen er en bonuscache, der kræver at man finder oplysninger i en eller flere andre cacher først for at få oplysninger om slutkoordinaterne, er der ingen klar tradition i Danmark. Sådanne cacher findes både som multi-cacher og som mystery cacher. Hvis en eller flere af de cacher man skal have fat i først, selv er en mystery cache, er bonuscachen det som regel også; men hvis alle de cacher man skal besøge først, er traditionelle grønne cacher eller multi-cacher, er der ingen klar tendens for om bonuscachen er en multi-cache eller en mystery cache. Groundspeaks regler udelukker i øvrigt bonuscacher til bonuscacher, men der findes alligevel godkendte undtagelser.
- Natcacher hvor man skal følge en serie reflekser for at nå frem til slutcachen, regnes normalt som multi-cacher.
Ekstreme eksempler[redigér]
I det vestjyske er der flere multi-cacher der hører til de ekstreme, både hvad angår km der skal tilbagelægges, og antal waypoints og opgaver der skal findes eller løses. Fælles for dem er at de er bygget op om en historie:
Online-værktøjer[redigér]
Geocaching Buddy er en app som kan beregne koordinater til næste trin i en multicache og navigere til det tilhørende waypoint.
Danske multi-cacher bruger ofte en Gade til beregning af slutkoordinater. Der findes online-værktøjer som kan hjælpe med beregningen.
Traditionelle typer: traditional | multi | mystery
Kombinerede typer: Wherigo cache | letterbox | earthcache
Eventtyper: event | mega-event | CITO-event
Udgåede typer: virtual cache | locationless cache | webcam cache