Nattecaching

Fra Geowiki

Nattecaching i Vestskoven

Nattecaching eller Natcaching er når man tager ud for at finde cacher når det er mørkt. Dette kan være en ekstra udfordring, da cacher kan være svære nok at finde i dagslys, og i lyset fra lommelygterne kan man ikke altid overskue hvilken vej der er den smarteste at gå, for at komme til cachen, så man risikerer at skulle krydse vandløb, gå igennem våd og smattet jord eller det der er værre. Men det kan også være en rigtig sjov oplevelse at rende rundt i skoven om natten.

Det er lettere at miste orienteringen om natten end det er om dagen, hvor man kan se bedre, så selvom man måske kun skal 200 meter ind i en skov for at finde en cache, kan det være en rigtig god idé at sætte et waypoint der hvor man parkerede bilen/cyklen, så man let kan finde tilbage.

Ved bycacher, som ligger på steder med mange mugglere, kan det være en fordel at komme om natten, hvor mugglerne sover, så man kan finde cachen i fred.

Indholdsfortegnelse

1 Lommelygter
2 Regler for færdsel i skovene om natten
3 Cacher hvor man skal søge efter reflekser
- 3.1 Særlige hensyn ved udlægning af cachen
- 3.2 Andre cacher der skal findes i mørke
4 Eksterne henvisninger

[redigér] Lommelygter

Nattecaching i Vestskoven

Hvis man tager ud og geocacher om natten skal man selvfølgelig huske en lommelygte. Og gerne flere og husk ekstra batterier - der er ikke noget værre end at stå i bulder mørke midt ude i en skov klokken 1 om natten uden en lommelygte der virker! Det kan være en fordel med en pandelampe, så man stadig har begge hænder fri til at holde GPS-modtageren. Diodepandelamper har også den fordel at de ikke lige pludselig løber tør for batterier - de lyser bare mindre og mindre kraftigt. Og selv et vagt lys er nok til at se hvor man går, men når man når til der hvor cachen er, kan det være nyttigt med en kraftig håndholdt lommelygte til at søge efter cachen.

Hvis man skal finde reflekser, er en pandelampe bedst. Det skyldes at det er lettere at se reflekser jo spidsere vinklen er mellem lyskilden og øjet. Jo tættere lyskilden er på øjet jo spidsere er vinlen, og her har en pandelampe måske en afstand på 10 cm, men en håndholdt lygte kan have en afstand på 1 meter (hvis armene er lange nok)

Det er den samme mekanisme som giver røde øjne ved blitz fotografering, og for at undgå det skal man prøve at få lyskilden (blitzen) så langt væk fra objektivet som muligt.

[redigér] Regler for færdsel i skovene om natten

Man skal være opmærksom på at cacher placeret i private skove, må man ikke finde om natten. I offentlige skove må man opholde sig hele døgnet, mens man kun må være i private skove i dagtimerne: I november, december, januar og februar må man være i private skove fra solopgang til solnedgang og resten af året kun fra kl. 7 om morgenen til solnedgang.

[redigér] Cacher hvor man skal søge efter reflekser

Nogle cacher er lavet så de kun kan findes når det er mørkt. Et gennemgående tema i den slags cacher er at man skal lede efter nogle reflekser. Reflekserne bliver synlige når man lyser på dem med en pandelampe eller en lommelygte der holdes tæt ved hovedet, men de er næsten umulige at få øje på i dagslys.

Den typisk natcache med reflekser er en multicache i en skov, hvor man får opgivet koordinaterne til et startpunkt. Herfra skal man få øje på en refleks. Når man går hen til den refleks man har set, skal man derfra finde den næste refleks. Sådan fortsætter man indtil man har nået den sidste refleks, som viser for slutcachen er. Man har ikke meget at bruge sin GPS til undervejs, men den er god at have når man bagefter skal finde ud af skoven igen. Her er nogle eksempler på den slags natcacher:

Den samme type multicache kan også laves som bycache. Et eksempel er:

Frederiksberg after dark

Multicachen kan varieres på den måde at følgen af reflekser fører til indbyggede opgaver der skal løses ved hjælpe af en GPS, for eksempel et skilt med koordinaterne på den næste refleks. Eller man kan have en traditionel multicache hvor reflekserne skal bruges til at finde oplysningerne ude i terrænet. Det tema udnyttes i disse eksempler:

Det er også muligt at opgive en rute på forhånd. Opgaven bliver så at gennemføre ruten mens man leder efter reflekser. Reflekserne peger så på oplysninger som man skal samle sammen for at finde slutcachen. Her har man glæde af at have lagt ruten ind på sin GPS på forhånd, så man kan finde vej i mørket. Et eksempel er:

I mørket ved Skovlyst

Reflekserne kan også være et tema i en traditionel cache eller ved et enkelt trin på en multicache som ellers ikke i sig selv er en natcache. Eksempler på dette ses ved:

[redigér] Særlige hensyn ved udlægning af cachen

Man kan gemme et waypoint på hver af de reflekser man sætter op. Det kan gøre det lettere når man i en fjern fremtid skal ud at vedligeholde cachen - og også når man i en endnu fjernere fremtid nedlægger cachen igen.

Man bør afprøve sin cache i mørke inden man sender den til godkendelse. Det gælder ikke mindst hvis man har sat reflekserne op om dagen.

Hvis man laver en cache baseret på reflekser i en løvskov mens der ikke er blade på træerne, skal man tænke på at sigtbarheden bliver meget dårligere når træerne springer ud.

Man kan godt lave en cache efter princippet slutcachen ligger ved den tolvte refleks, men så bliver cachen sværere at finde hvis der er en refleks der er blevet væk (eller hvis geocacheren har sprunget en refleks over). Hvis man vil undgå det problem, kan man have en særlig markering af slutstedet, som adskiller sig fra andre reflekser. I det hele taget kan man overveje om cachen kan tåle at en enkelt refleks eller to forsvinder uden at den bliver umulig at finde af den grund; det kan gøre vedligeholdelsen lettere.