FTF

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning

FTF er en forkortelse for First to Find. Man er FTF når man er den første der finder en nyudlagt cache.

I Danmark er det sædvane at der kun kan være én der regner sig som FTF for en ny cache, nemlig den der først skriver i cachens fysiske logbog. Mange andre steder er det sædvanligt at alle der er til stede når en cache bliver fundet første gang, noterer at de er FTF.

Nogle geocachere stræber efter at komme først til en ny cache, og der er ofte tæt konkurrence om at komme først (se FFC-jagt). Der er også mange der fører statistik over hvilke eller hvor mange cacher de har fundet som den første.

I Danmark vil cacheejeren ofte udstede et FFC (First Finders Certificate) som et dokument til den der først finder den nye cache. Dokumentet kan ligge i cachen, eller cacheejeren kan tilbyde at sende det til førstefinderen.

Det har ingen betydning for FTF-værdigheden om man er den første der laver en found it i cachens log hos geocaching.com.

For cacher uden fysisk logbog, især earthcacher, kan det diskuteres om FTF-begrebet overhovedet har mening. Hvis der forlanges en mail afsendt til cacheejeren, mener nogle at den der først sender en mail der bliver godkendt, kan regne sig som FTF.

Automatisk statistik

I Danmark er der tradition for at skrive (FTF) i loggengeocaching.com når man er FTF. Denne tradition bruges af statistikprogrammer til at udtrække oplysninger om FTF'er. Hvis man er interesseret i at hjælpe statistikprogrammerne med at tælle FTF'er, skal man altså skrive teksten (FTF) i sin log. Se et eksempel her.

I Sverige er den tilsvarende tradition at man indleder sin log med {*FTF*}.

Se også

  • FFC
  • FFC-jagt, hvor man kan læse mere om hvad man kan gøre for at få bedre chancer for at komme før de andre til en ny cache.