Earthcache
En EarthCache er en cachetype uden beholder, hvor temaet er at fremvise et sted hvor man kan lære noget om geologi.
Når man logger en EarthCache som fundet, skal man samtidig sende e-mail til cacheejeren hvor man svarer på nogle spørgsmål fra cachebeskrivelsen. Svarene viser at man har været på stedet og lært noget om stedets geologi. Hvis svarene er rigtige, er logningen stiltiende godkendt. Hvis cacheejeren ikke er tilfreds med svarene, vil der typisk starte en dialog mellem finderen og cacheejeren indtil svarene er tilfredsstillende.
Det har altid været forbundet med særlige krav at oprette en EarthCache, og cachetypen har gennem tiderne ført en omskiftelig tilværelse - herunder at den i en periode var henvist til waymarking.com - men den har nu fundet en plads på geocaching.com. En EarthCache oprettes på samme måde som de øvrige cachetyper, men godkendes og publiceres af særligt udpegede cachegodkendere.
Der var 101 earthcacher i Danmark (optalt september 2013) - og der kommer stadig flere.
En EarthCache har visse fælles træk med en virtuel cache.
Eksempler på EarthCacher i Danmark[redigér]
Faldgruber ifm. oprettelse af en EarthCache[redigér]
- Geocacherne Mia&Jesper fik i august 2013 publiceret en EarthCache i Canada, og havde i den forbindelse fornøjelsen af at blive kigget efter i sømmene af GeoawareCA (som dengang administrerede EarthCache-retningslinjerne). De opdagede i forløbet nogle faldgruber, som de valgte at dele med os andre via Facebook. Deres indlæg gengives her:
- Husk tilladelse; hvis området er privat, kræver det tilladelse - også selvom der er offentlig adgang.
- Dansk (eller det lokale sprog, hvis det er i udlandet) skal stå øverst i beskrivelse - er der også engelsk / tysk beskrivelse, skal den under den danske
- Der må ikke kræves tilladelse før cachen logges: Når finderne har sendt svaret må de logge.
- Logs hvor svaret er forkert må ikke slettes uden videre, hvis der er fejl i svaret skal CO hjælpe med at korregere dette - kun hvis den har har logget, efter kontakt til vedkommende, tydeligt fremstår som en der ikke har været på stedet, kan loggen slettes (og der skal meget til).
- Der må ikke bruges automatisk svargodkendelse; EC'er hvor svaret godkendes på anden måde end af CO manuelt er ikke tilladt (fx. send svar til [svarA][svarB]@gmail.com => flint34meter@gmail.com er altså ikke tilladt)
- Foto skal være helt frivillig; vi har tidligere brugt denne formulering "Dette er ikke et krav, hvis dine svar på spørgsmålene er fyldestgørende, men vi vil dog blive glade hvis du uploader et billede alligevel". Selv dette er ikke OK, da det kan give findere indtryk af at foto er et krav hvis ikke svaret er helt ok)
- Der er blevet strammet voldsom op på EarthCacher der henviser til istiden (hvilket oftest er det danske EarthCacher uden for Bornholm handler om): >>Glacial Erratics: We have decided to no longer publish these EarthCaches unless the geocache provides an exceptional Earth Science lesson and logging tasks. Geocache owners should be innovative. Text should focus on the relationship between the blocks and their surrounding geology. Create a task that examines or identifies how the action of the glaciers brought the erratics to the location.<<
- Alle spørgsmål skal være EarthCache-relevante, et spørgsmål som alene skal tjekke at folk har været på stedet, men ikke er relevante i forhold til det EarthCachen handler om, er ikke tilladt
- Husk at EarthCacher skal handle om geologi - Biology, Botany, Zoology, Ecology, Atmospheric observations, Oceanographic observations, Geodesy, Archeology, History, a building, Engineering kan således ikke danne grundlag for en EarthCache medmindre det er relateret til geologi.
- Husk at stedet skal være unikt - uanset hvor fint et sted du har fundet er det "no go" hvis der er en lignende EarthCache i nærheden, i den sammenhæng vil jeg nævne vandreblokke. Da jeg fik godkendt vores Skæringstenen fik jeg besked på at det "så også er den sidste der er plads til i DK" da der allerede var en på Fyn og Sjælland - så "i nærheden" skal forstås ret bredt.
- Man skal have besøgt stedet for højst to måneders siden. En EarthCache om et sted man var på ferie sidste år, er således no go.
Det var nogle faldgruber. Jeg håber de kan være til hjælp hvis nogen overvejer at lave en EarthCache. Hvis du allerede har en EarthCache, skal du huske på at gamle EarthCacher skal overholde de nye regler - derfor skal dine EarthCacher løbende tilpasses.
Eksterne henvisninger[redigér]
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den. |
Traditionelle typer: traditional | multi | mystery
Kombinerede typer: Wherigo cache | letterbox | earthcache
Eventtyper: event | mega-event | CITO-event
Udgåede typer: virtual cache | locationless cache | webcam cache