Travel bug
En Travel Bug, også kaldet TB, er en trackable, dvs. en ting som rejser fra cache til cache. Det er typisk en lille ting, f.eks. en bamse eller nøglering, hvorpå der sidder et hundetegn med et unikt nummer. Når en geocacher finder en TB, kan han ved hjælp af dette nummer logge den på geocaching.com, og således kan ejeren af TB'en følge hvor i verden den rejser rundt fra cache til cache. En TB er ikke en almindelig bytteting, da den tilhører en anden geocacher. Derfor må du kun tage den hvis du indenfor en overskuelig fremtid lægger den i en anden cache, du må altså ikke beholde den. Travel Bugs kan deltage i travel bug race
Indholdsfortegnelse
Jeg har fundet en travel bug, hvad gør jeg?[redigér]
- Først tjekker du om der sidder en note fast til TB'en med specielle instruktioner eller mål, så du kan vurdere om du kan hjælpe den på vej, eller om det er bedst at lade den ligge.
- Hvis du beslutter dig for at tage den med, er der 3 steder du skal huske at logge den:
- I papir-loggen i cachen (skriv at du har taget den)
- På cache-loggen på geocaching.com (skriv at du har taget den)
- På TB'ens egen side på geocaching.com (Læs Vejledning til at logge trackables for at finde ud af hvordan du gør)
- Og så skal du selvfølgelig huske at lægge TB'en i en anden cache inden alt for længe, og logge de samme tre steder at du har gjort det.
En mere udførlig forklaring findes her: Vejledning til at logge en trackable
Hvis du ikke tager den med, men lader den ligge, kan du logge "discovered it", så kommer den også på din profilside som en trackable du har set. Husk at notere det nummer der er graveret på det hunde-tegn der sidder på den, det skal du bruge når du logger den, for at bekræfte at du har haft den i hånden.
Jeg har lagt en TB, hvad gør jeg?[redigér]
Når du logger dit cachefund "Found it" er der i bunden en liste over de TB'er /geocoins som er noteret at være i din besiddelse. Her markerer du den TB/geocoin som du har lagt, evt. kan du markere flere ved at holdt "Ctrl" tasten nede mens du vælger. Mønten/TB'en er hermed "Ude" af din beholdning.
En mere udførlig forklaring findes her: Vejledning til at logge en trackable
Hvis du glemmer ovennævnte procedure, kan du istedet lave en log af typen "Write note" og følge ovenstående.
Specielle danske travelbugs[redigér]
Nogle få travelbugs der er i omløb i Danmark er specielle. Nogle har en fysisk størrelse der gør at de ikke kan være i en cache. Andre har en meget specifik mission, der stiller krav om at finderen gør noget bestemt. Og andre der kun må overdrages fra geocacher til geocacher.
- De danske geocacheres eventyr - ejet af TeamKristensen.
- Denne TB har en vedhæftet USB-nøgle, hvor den enkelte geocacher skal anbringe et kapitel i et værk der pået tidspunkt bliver til en bog om de danske geocacheres store og små oplevelser. Denne TB skal overdrages personligt.
- FFC-TB Travelling Jutland - ejet af Ojsel.
- Denne TB kan kun lægges i nye cacher, og fungerer som et specielt FFC, som forpligter finderen til at tage TB'en med sig, oprette en ny cache, og placere TB'en deri.
- Vandrestav/Hiking stick - ejet af MygRa.
- En vandrestav, der på grund af størrelsen er upraktisk at anbringe i en cache. Derfor rejser den ikke fra cache til cache, men fra geocacher til geocacher.
Hvordan får jeg fat i min egen TB?[redigér]
Der er frit slag for hvad man kan bruge som TB, men du skal købe skiltet med tracking nummeret på. Skiltet kan købes i de fleste internetbutikker.
Alternativer[redigér]
Trackable | Uofficiel trackable
Travel bug | Geocoin | Jeep travel bug | Unite for Diabetes Travel Bug
Travel bug race | Travel bug hotel | Geocoin bank | Geofodbold
Bycache | Skovcache | Nattecaching | Geofodbold | Geolympics
Muggler | Geosti | Camouflage | parallelle pinde
Bytteting | Signaturting | Trackable (Travel bugs og Geocoins)