SBAS
SBAS (Satellite Based Augmentation System) er et system til forbedring af GPS-modtagerens præcision.
Systemet er implementeret i forskellige dele af verden under forskellige navne:
- EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay System) dækker Europa og Afrika
- WAAS (Wide Area Augmentation System) dækker Nordamerika
- MSAS (Multi-Functional Satellite Augmentation System) dækker Japan og dele af Oceanien
Hvis der står i specifikationerne af en GPS-modtager at den kan håndtere et af de tre systemer, kan den uden videre håndtere alle tre, for systemerne virker på samme måde. Denne artikel beskriver herefter kun EGNOS.
Indholdsfortegnelse
Kort beskrivelse af EGNOS[redigér | redigér wikikode]
Systemet består af 34 radiostationer spredt ud over hele Europa. En af dem står i Danmark, i nærheden af Aalborg. Hver station kender sin egen position meget nøjagtigt (inden for 1 cm). Stationerne følger hele tiden med i de signaler som modtages fra GPS-satellitterne, og det er derfor muligt at afsløre hvis en satellit sender et helt forkert signal. Derudover et det muligt at skønne over midlertidige men systematiske fejl i signalerne som skyldes uregelmæssigheder i satellitternes baner og forstyrrelser i atmosfæren.
Data fra de 34 stationer samles løbende sammen i en hovedstation, som vedligeholder en liste over upålidelige satellitter og en model over de aktuelle forstyrrelser i atmosfæren. Listen og modellen udsendes løbende over et antal geostationære satellitter der hører til systemet.
Hvis GPS-modtageren kan se en af de geostationære satellitter, bruger den de udsendte data til at regne en korrektion af GPS-signalet ud, svarende til den position den i øvrigt befinder sig på. Nettoresultatet bliver at positionsangivelsen for modtageren bliver mere præcis end den ellers ville have været.
EGNOS har officielt været i drift siden den 1. oktober 2009, men det fungerede også i praksis under den forudgående prøveperiode.
EGNOS på Garmin[redigér | redigér wikikode]
Garmin GPS-modtagere viser SBAS-satellitterne på satellitstatussiden med et nummer der er større end 32. Ofte viser de med bogstavet D for hver enkelt GPS-satellit at denne satellit indgår i positionsberegningen og er korrigeret via EGNOS. Afhængigt af modellen skal man slå systemet til før GPS-modtageren overhovedet vil bekymre sig om EGNOS. Det menupunkt man skal bruge for at slå systemet til, hedder somme tider WAAS, men det virker også for EGNOS.
Geostationære satellitter[redigér | redigér wikikode]
Geostationære satellitter er i kredsløb omkring jorden i en bane der ligger lodret over ækvator. Satellittens højde over jorden (ca. 36000 km) er afpasset så omløbstiden bliver et døgn. Satellitten befinder sig derfor altid samme sted på himlen set fra et punkt på jorden. Set fra Danmark er EGNOS-satelliterne ca. 27° over horisonten i sydlig retning, så det sker ret tit på en almindelig geocachingudflugt at gps'en ikke kan modtage EGNOS-signalet.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- http://da.wikipedia.org/wiki/SBAS Læs mere om EGNOS og SBAS på Wikipedia
- GPSinformation WAAS
- European Space Agency, What is EGNOS?
- European Space Agency, How does EGNOS work?
Elektronik: Batterier | Trykhøjdemåler | Elektronisk kompas | SiRF Star III | WAAS/EGNOS | DGPS
GPS-modtager-relateret: Turn-by-turn navigation | track log
Geodæsi: Koordinater | Datum | Elektronisk kort | Projektion
Andet: Vandtæthed