Cachegodkender
Når en cache er anmeldt på geocaching.com skal den godkendes af en cachegodkender (engelsk: reviewer), som er en geocacher i området valgt af Groundspeak. Af gode grunde kan denne cachegodkender ikke besøge og kontrollere alle cacher, men godkender eller afviser cacher på baggrund af de oplysninger som cacheejer har opgivet.
Når en cachegodkender skal godkende en cache, undersøger vedkommende bl.a. om cachen har den fornødne minimumsafstand til andre cacher (161 meter) ud fra kendskab til slutkoordinaterne for mystery cacher samt alle waypoints og slutkoordinaterne for multicacher. For at gøre dette arbejde muligt, skal alle der laver den slags cacher, bruge systemet med at opgive alle waypoints og slutkoordinaterne som additional waypoints.
Cachegodkendere har som regel ikke tid eller viden til at udregne mystery-cacher eller multicacher, så det er helt og aldeles cacheejers ansvar at de opgivne oplysninger er rigtige.
Ud over at godkende cacher sørger cachegodkenderne for en løbende oprydning af cachebeskrivelserne for cacher der er forsvundet.
Cachegodkenderne har beskrevet de særlige regler der gælder for deres geografiske område i Den Regionale Wiki.
Indholdsfortegnelse
Danske cachegodkendere
I Danmark er der tre cachegodkendere. Fordi de har taget deres navne efter LEGO-figurer, kaldes de også for legomænd:
Dertil kommer
Earthcacher godkendes efter særlige retningslinjer af særligt udpegede cachegodkendere:
Tidligere danske cachegodkendere
Den første danske cachegodkender var Lewa Nuva, som var aktiv fra 2004 til 2015.
Anonyme cachegodkendere
De danske cachegodkendere var indtil 2018 anonyme, samtidig med at de var aktive geocachere under et almindeligt brugernavn. Cachegodkenderne fortalte at den væsentligste fordel var at de kunne deltage i events og på anden måde omgås andre geocachere uden hele tiden at skulle lytte til klager over godkendelsesprocessen.
I løbet af sommeren 2018 skiftede cachegodkenderne politik på dette område, så det nu ikke længere er hemmeligt hvem de er.
Toa Onua
Den 4. juli 2018 afslørede Toa Onua sin identitet som geocacher i forbindelse med Dansk Geopodcast nr. 124.
Toa Takanuva
Den 22. juli 2018 afslørede Toa Takanuva sin identitet i forbindelse med eventet Toa Takanuva smider masken.
Toa Ignika
Den 18. august 2018 afslørede Toa Ignika sin identitet i forbindelse med megaeventet Randers Fjord Event 2018.
Mail til cachegodkenderne
Kommunikation med cachegodkenderne foregår oftest direkte ved hjælp af logninger i cachebeskrivelserne. I visse tilfælde er man dog nødt til at kontakte cachegodkenderen direkte pr. e-mail. Det gælder fx:
- når man beder om at få frigivet forhåndsgodkendte cachebeskrivelser,
- når man beder om at få en arkiveret cache hentet frem fra arkivet igen.
Stilen er at man sender mailen til alle cachegodkenderne på en gang - så får man normalt svar fra en af dem inden for 48 timer (men det er ikke noget de garanterer). Mailadressen er
- danskereviewere@gmail.com
Eksterne henvisninger
De danske cachegodkendere bruger flere andre kommunikationskanaler:
- En facebookgruppe, som er oprettet af de danske cachegodkendere.
- Den Regionale Wiki, som vedligeholdes af de danske cachegodkendere.