Gclogs.dk
Fra Geowiki
gclogs.dk var en webservice der blev drevet af crumlin. Servicen indeholdt en samlet oversigt over de seneste logninger af danske cacher, en statistik over det seneste års antal fundne cacher og en oversigt over de nyeste danske cacher.
gclogs.dk lukkede pr 1. august 2008, af følgende årsager:
- Det er blevet umuligt at lave en pålidelig statistik på det grundlag, der er tilgængeligt på geocaching.com. Den side, som gclogs baserede sig på, indeholder kun de sidste 200 logninger på verdensplan og kan ikke opdateres mere end én gang i minuttet. Det er simpelthen for lidt til at serveren kan være sikker på at den ser alle, og dermed også de danske, logninger.
- Antallet af logninger er eksploderet siden gclogs startede. Dengang var der plads til en hel uges logninger på én side og det var interessant at læse hver enkelt, men nu kommer der så mange, at jeg ikke selv synes at det er muligt at følge med.
- Selvom indsamlingen af logninger kun benyttede sig af de funktioner, der er tilgængelige for ikke-medlemmer, er det alligevel ubehageligt at bryde retninglinierne for et site, som jeg er medlem af og sætter stor pris på.
- Indsamlingen af logninger kørte på en 10 år gammel Pentium II hjemme i kælderen. Maskinen har fået skiftet blæsere flere gange og forleden røg en af harddiskene. Den har godtnok 2 ens (Raid 1) diske online, men reservedisken, som blev "roteret" med jævne mellemrum, er væk nu. De resterende diske er lige så gamle og kan stå af når som helst.
- Der er for nylig lavet om i formatet af cache- og brugernavne. Det ville tage mig et par dage at rette op på programmet og mine databaser - det synes jeg ikke jeg vil bruge tid på jfr. ovenstående.
Selve domænet og webhotellet er nu lukket helt ned, men man kan en tid endnu se de indsamlede cacher på www.crumlin.dk/gclogs
Specialiteter for geocaching i Danmark
GEOCACHING DANMARK | Forum | Geocacheren | Geocaching Kort | Geocaching Classic
geocaching.dk | FFC | Kippers | gclogs.dk