Field notes
Når man registrerer sine fund (og ikke-fund) på sin GPS eller smartphone mens man er på tur, bliver registreringen gemt som field notes (dansk: feltnoter, dvs. notater gjort i marken). Når man så senere vil logge sine fund på geocaching.com, kan man hente sine field notes ind fra GPS'en eller telefonen og bruge dem som udgangspunkt for sine logninger.
Indholdsfortegnelse
Hvilke oplysninger står der i field notes?[redigér]
Hvis man har sat sin GPS til at navigere til en geocache, vil GPS'en typisk tilbyde en knap hvor man kan logge cachen. Når man bruger den funktion, bliver der gemt en field note.
Følgende oplysninger gemmes automatisk i en field note:
Desuden kan man valgfrit indtaste en kommentar til noten på sin GPS.
Hvordan bruger man field notes?[redigér]
GSAK[redigér]
Hvis man bruger GSAK, kan man med fordel importere sine field notes til GSAK og fortsætte logningen ad den vej. Se GSAK Guide: Semiautomatisk logning.
Håndholdt GPS direkte på geocaching.com[redigér]
Hvis man kører direkte på geocaching.com, skal man bruge funktionen Geocaching > Your Profile > Field Notes. Hvis man bruger en håndholdt GPS, skal den tilsluttes computeren, og man skal så begynde med at hente sine field notes med funktionen Upload my Field Notes.
Når man har hentet sine field notes, bliver alle hændelserne vist i et skema, som man kan bruge som udgangspunkt for sin logning. Ved et enkelt klik åbnes der en ny logning af den rigtige type, og datoen vil være sat ud fra tidsstemplet i field noten. Eventuelle kommentarer står i logfeltet.
Direkte fra smartphone[redigér]
Mange apps giver mulighed for at man logger online med det samme. Mange foretrækker dog at vente med at logge, fordi det kan være nemmere at skrive udførlige logninger på en computer fremfor en smartphone. I den situation kan man have glæde af at importere field notes fra telefonen. Præcis hvordan man gør det, afhænger af hvilken app man bruger til geocaching.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den. |