Notifications

Fra Geowiki
(Omdirigeret fra Notification)
Spring til navigation Spring til søgning

Geocaching.com har en e-mail-service, hvor man får en e-mail (en kvikbesked) hver gang der sker noget med en cache inden for ens interesseområde. Funktionen kaldes Instant Notification Service eller bare notifications, og den forudsætter at man har betalt for at være premium member hos geocaching.com.

Hvad kan det bruges til?[redigér]

Notifications kan bruges til at få hurtig besked om hændelser, eller bare til at følge med i om der sker noget interessant i et eller flere interesseområder.

Nye cacher[redigér]

Hvis man konkurrerer seriøst om at blive den første der finder nye cacher (se FFC-jagt), vil man som regel have lavet en række notifications specielt for nye cacher i et interesseområde.

Læg mærke til at hver enkelt notification kun kan dække over én cachetype. Hvis du vil have notifications for flere forskellige cachetyper, er du nødt til at lave en notification for hver cachetype for sig. Nogle har forskellig størrelse på interesseområdet for nye cacher afhængigt af cachetypen.

Nye events[redigér]

Nogle events har adgangsbegrænsning og bliver hurtigt overtegnet. Man kan bruge notifications til at undgå at man først hører om et event når det allerede er overtegnet. Mange har større interesseområde for events end for nye cacher af andre typer.

Almindelige nysgerrighed[redigér]

Man kan have særlige (typisk ret små) områder hvor man er interesseret i alt hvad der foregår med alle cacher.

Begrænsninger[redigér]

Den største radius der er tilladt i en notification, er 80 km. Hvis man har et interesseområde der er større den det, må man lave flere notifications for at få det dækket.

Der er også en øvre grænse for hvor mange notifications hver bruger kan oprette. Begrænsningen er ??? stk.

Danmark kan dækkes af 7 notifications[redigér]

Banzai_dk har skrevet et indlæg på Facebook som viser hvordan man kan dække Danmark (på nær Anholt) med 7 notifications:

  • Nordjylland: N 57° 07.332' - E 010° 10.092' - 80.0 km
  • Østjylland N 56° 27.554' - E 009° 04.210' - 80.0 km
  • Grenå og det nordlige Sjælland N 55° 54.380' - E 011° 13.265' - 80.0 km
  • Sønderjylland N 55° 27.861' - E 009° 03.823' - 80.0 km
  • Fyn og Sydsjælland N 55° 03.445' - E 010° 59.033' - 80.0 km
  • København (og en bid af Skåne) N 55° 28.185' - E 012° 47.644' - 80.0 km
  • Bornholm N 55° 07.811' - E 014° 54.274' - 80.0 km

Vejledning i opsætning af en notification[redigér]

  1. Gå ind på dit Dashboard https://www.geocaching.com/account/dashboard
  2. Vælg 'Set Up Notifications' ude til venstre.
  3. Vælg 'Create' a new notification.
  4. Giv din notification et sigende navn.
  5. Vælg den type cacher du ønsker, fx "Traditional Cache"
  6. Vælg den type logninger du ønsker, fx "Publish Listing" (for nye cacher)
  7. Indtast de koordinater du ønsker. Felterne er forhåndsudfyldt med dine hjemmekoordinater
  8. Indtast din aktionsradius under "Distance in Kilometers" (højst 80 km)
  9. Indtast evt. en særlig e-mail adresse under "Send to another email address"
  10. Tryk 'Create Notification', læn dig tilbage og vent til der kommer en ny cache (eller hvad du nu har bedt om)

Du kan oprette flere Notifications på forskellige koordinater eller cachetyper, og du kan aktivere og deaktivere dem individuelt som du lyster.

Se også[redigér]

Eksterne henvisninger[redigér]